E-mærket

Dobbeltdyner

Er i to, der deles om dynen? Eller kan du bare godt en dejlig stor og bred dyne? Så er en dobbeltdyne et oplagt valg. Hos Dynefabrikken kan du opleve et stort udvalg af OEKO-TEX® mærket dobbeltdyner i høj danskproduceret kvalitet. Se vores sortiment af dobbeltdyner i flere forskellige mål til dine behov lige herunder.

Oplev et stort udvalg af dobbeltdyner

En god dobbeltdyne ligger i dén grad op til nærvær og hygge. Med standardmål på minimum 200×200 cm er der rigeligt med plads til to personer. Du kan naturligvis også benytte den ekstra store dyne til at vikle dig godt ind. Uanset hvilke behov din dobbeltdyne skal opfylde, finder du et stort udvalg af kvalitetsdyner hos Dynefabrikken.

Her på siden har vi samlet et hav af kvalitetsdyner, der er egnet til to personer og enhver, der ønsker den bedste komfort om natten. Det kommer til udtryk via vores danskproducerede dobbeltdyner med høj bæreevne, der sikrer dig en optimal isoleringsevne.

Vælg den rette dobbeltdyne til sæsonen

Foretrækker du en fyldig dyne eller måske en tyndere variant? Blandt vores udvalg af dobbeltdyner kan du vælge mellem flere forskellige varmegrader. Så kan du nemt sikre den rette temperatur under dynen til dine behov, uanset om du nemt får det varmt om natten, eller du er ret kuldskær. Vælg blandt andet mellem følgende varmegrader:

  • Lun helårsdyne
  • Varm dyne
  • Ekstra varm dyne

Du kan desuden finde en lang række sommer-dobbeltdyner, der er specielt lavet til at give dig optimal ventilation og åndbarhed i de varme sommernætter.

Sov trygt og sikkert med en dobbeltdyne fra Dynefabrikken

Alle dobbeltdyner, du finder hos Dynefabrikken, er OEKO-TEX® mærket. Denne anmærkning garanterer, at din dyne er testet og godkendt i overensstemmelse med en række stramme krav. Det betyder blandt andet, at samtlige anvendte materialer i vores dyner er helt fri for uønskede kemikalier. Derudover fremstiller vi udelukkende vores dobbeltdyner med dun fra slagtede ænder og gæs. Dermed kan du sove dejligt behageligt om natten med god samvittighed.

Find dobbeltdyner i forskellige mål til dine behov

Er du i tvivl om, hvilken dobbeltdyne du bør vælge? Der kan ligge flere forskellige overvejelser bag det endelige valg af dyne. Her er det i høj grad også dynens størrelse, der har betydning for dit valg. Hos Dynefabrikken kan du finde dobbeltdyner i flere forskellige størrelser alt efter dine behov og præferencer. Nærmere bestemt består vores udvalg af dobbeltdyner af tre forskellige mål:

  • 200×200 cm
  • 200×220 cm
  • 240×220 cm

Hvorfor vælge dobbeltdyner på 200×200 cm?

Dobbeltdyner på 200×200 cm er en dansk standardstørrelse, som primært passer til personer  under 175 cm. Din dyne skal nemlig være mindst 25 længere end din egen højde for, at du kan få det optimale udbytte af dynens isolerende funktioner. Da dynerne er en standardstørrelse, betyder det, at du generelt har mange forskellige valgmuligheder. Det gælder både ved selve dynen samt sengetøjet.

Hvorfor vælge dobbeltdyner på 200×220 cm?

Sammen med dobbeltdyner på 200×200 cm, er dobbeltdyner på 200×220 cm en del af de danske standardmål. Det betyder, at du også her kan vælge blandt et stort udvalg af både dyner og sengetøj hertil. Størrelsesmæssigt er en dobbeltdyne på 200×220 cm særligt velegnet til dig, der måler mere end 175 cm i højden, da du her er sikret en dyne, som dækker hele kroppen ordentligt.

Hvorfor vælge dobbeltdyner på 240×220 cm?

De helt store dobbeltdyner på 240×220 cm er særligt oplagt til både høje personer, når I er to, der begge har behov for meget plads, og til dig, der ikke kan få en stor nok dyne. Da en dobbeltdyne på 240×220 cm endnu ikke er et dansk standardmål, bør du tage højde for, at udvalget af både dyner og passende sengetøj hertil typisk er mere begrænset.

Sådan vedligeholder du din dobbeltdyne

Det er en god idé at vaske din dobbeltdyne for at holde den ren og forlænge holdbarheden. Har du en vaskemaskine med ekstra stor tromle og en kapacitet på minimum 7 kg, kan du vaske dynen heri ved maksimalt 60 grader og med enzymfrit vaskemiddel. Efter vask skal du tørretumble dynen med tennisbolde indtil den er helt tørog fri for klumper.

Få professionel rensning og efterfyldning af dine dyner

Hos Dynefabrikken tilbyder vi også professionel rensning og efterfyldning af både din dobbeltdyne, hovedpuder, rullemadras og topmadras betræk. Det gør, at du eksempelvis kan holde dobbeltdynen frisk og samtidig forlænge dens levetid betragteligt.

Rensning foregår helt uden brug af kemikalier hos os. Som det eneste renseri i Danmark, renser vi nemlig ved brug af damp. Vælger du at få din dobbeltdyne vasket eller renset hos os, bliver den udelukkende rengjort med vaskemidler, som er anbefalet af Astma- og Allergi Danmark. Sådan sikrer vi et trygt og godt resultat – hver gang.

Pryd din dobbeltdyne med flot sengetøj i blød kvalitet

Sæt prikken over i’et på din dobbeltdyne, og pryd den med lækkert, nyt sengetøj til dobbeltdyner. Sengetøj i dejlig, blød kvalitet sikrer en fuldendt komfort om natten. Det er nemlig det materiale, som er i direkte kontakt med din hud. Hos Dynefabrikken har vi gjort det nemt for dig at finde det perfekte sengetøj til dine behov og ønsker. Og den slidstærke kvalitet gør, at dit sengetøj kan holde til en tur i vaskemaskinen utallige gange.

Ligesom komforten bør være i top, går mange af os også en hel del op i, hvordan sengetøjet ser ud. Det har nemlig betydning for indretningen i soveværelset. Ikke mindst er det pænt at se på. Uanset om du er til sengetøj med en klassisk skandinavisk stil, romantisk look, livlige farver og mønstre eller flotte motiver, byder vores udvalg af sengetøj til dobbeltdyner på flotte designs for de fleste.

Vi har et stort udvalg af sengetøj til dobbeltdyner i flere forskellige fine materialer, heriblandt 100% bomuldssatin og 100% Bambus . Du kan også finde sengetøj til dobbeltdyner i vores særskilte udvalg af økologisk sengetøj. Her har vi sengetøj i flere forskellige størrelser, som naturligvis er GOTS-certificeret.

Har du brug for yderligere vejledning til valg af dobbeltdyne?

Har du spørgsmål til vores udvalg af dobbeltdyner, eller har du brug for yderligere vejledning til at kunne finde den perfekte dobbeltdyne til netop dine behov? Så kontakt os endelig. Her står vi klar til via både telefon og mail til at hjælpe dig på bedst mulig vis og levere venlig service, når du har brug for os.


Vi støtter også

Dynefabrikken - Randers Fjerrenseri - CVR-nummer: 25914597

© Alle rettigheder tilhører dynefabrikken.dk